SEO Tip 3 – Optimér din SEO med delevenligt indhold. Læs her hvordan!

Optimér din SEO

Som nævnt i sidste artikel, kigger Google på hvilke hjemmesider, der linker til din hjemmeside, når din side bliver rangeret. Så selvom det måske ikke er det mest sexede i hele verden, kan det være guld værd for din SEO optimering at publicere gode, spændende og sjove artikler, der automatisk opfordrer til deling andre steder på internettet. Du skal ikke regne med, at en generisk artikel uden værdi vil hjælpe til at optimere din SEO, da dette materiale højst sandsynligt vil stå uset hen på din hjemmeside.

Et eksempel:

Et godt eksempel er de to links, der er delt i sidste artikel. Disse links er valgt, fordi det er blevet vurderet, at indholdet er brugbart for dem, der læser denne SEO guide. Havde disse hjemmesider delt ubrugeligt materiale på deres hjemmeside ville Acamedia aldrig have stødt på deres produkt (igennem googlesøgninger) og derfor ikke haft muligheden for at dele det med jer. Den skarpe læser tænker måske at dette er logik for burhøns, men ikke desto mindre bliver der lagt flere og flere ubrugeligt indhold på internettet (nogle klarer sig med exceptionelle clickbait titler, men for langt de fleste går det knap så godt).

Hvis indholdet på din hjemmeside skal score dig en bedre SEO i det lange løb er de følgende punkter vigtige:

  1. Indholdet skal være brugbart
  2. Indholdet skal have en vis originalitet
  3. Være delevenligt
  4. Fakta, kildehenvisningers og referencer
  5. Inkluder noget sjovt eller interessant (kan både være skriftligt eller visuelt)
  6. Billeder eller video hjælper med at holde læserens interesse
  7. Tilføj call-to-action muligheder for at påvirke læseren til at interagere men siden.
  8. Brug visuelle eksempler og grafer til at understrege dine pointer
  9. Få andre til at dele indholdet på din hjemmeside. En populær metode er at skrive gæste-indlæg, hvor du enten skriver et indlæg for andre eller de skriver et indlæg for dig og på denne måde får delt links.
  10. Tilbud og rabatter sælger altid som varmt brød, kan inkluderes hvis det giver mening.
  11. Tips og Tricks, How To’s, tutorials, etc. kan være brugbare for mange mennesker og derfor være et godt værktøj til at få delt dit indhold (Igen vil den skarpe læser observere at vi har snydt lidt og bl.a. brugt netop dette trick selv).
  12. Svar på et spørgsmål. Alle gør det, altså bruger Google som deres personlige know-it-all og slår alverdens spørgsmål op. Hvis dit indhold f.eks. hedder: ”Hvordan får jeg luftet min hund i København?” så er der en god chance for, at folk med netop dette spørgsmål finder vej til din hundeluftningshjemmeside.
  13. Brug de sociale medier og gør det let for folk at dele indholdet på de sociale medier!
0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *